Om røntgenstråler

Alle former for medicinsk billeddannelse er til gavn for patienten, hvis de bliver brugt på den rigtige måde.

Den henvisende læge og Røntgenklinikken vil sørge for, at røntgenstråler anvendt til undersøgelse er med til at sikre, at patienten får stillet den rigtige diagnose og dermed får den rigtige behandling.

Fordelen ved at bruge røntgenstråler overstiger langt den lille risiko, der måtte være ved at blive udsat for røntgenstråler.

Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af de røntgenstråler, der sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges.

Bløde kropsdele som fedt, muskler, hud og blod tilbageholder (absorberer) ikke meget af strålerne og fremtræder derfor som mørke skygger på billedet.

Knoglevæv vil derimod absorbere meget af strålerne og fremtræde som hvide skygger. Til enkle knogleundersøgelser medgår en meget lille dosis røntgenstråler.

Vi bliver hver dag udsat for baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften vi indånder, maden vi spiser og fra byggematerialer. Baggrundsstrålingen i Danmark er ca. 3 mSv (milliSievert) om året. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der varierer fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Ved de lave stråledoser, der bliver brugt til undersøgelserne, består den kendte skadelig virkning af en minimalt øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen, se tabellen herunder. Alle risikoniveauer er meget små sammenlignet med de 25% risiko, vi i forvejen har for at udvikle kræft.

Er røntgenstråler skadelige?

Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, man får gennem hele livet. Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid for kræften at udvikle sig i. Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Den forventede risiko ved flere røntgenundersøgelser får man ved at lægge risikoen for hver enkelt undersøgelse sammen. Det gør ingen forskel om patienten bliver røntgenundersøgt 10 gange på én dag eller om undersøgelserne er spredt ud over f.eks. flere år. Risikoen er den samme. Hvis en patient allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og derfor er bekymret for at få foretaget flere, må man huske, at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den aktuelle situation.